Kl. 13.38 blev tre personer tilbageholdt i et supermarked i Waves på Over Bølgen i Greve. De var mistænkt for i forening at stjæle to par bukser, to radioer, tre lamper, to hatte og en Ferrero Rocher chokolade. Den samlede værdi af de stjålne varer var 2136 kr.
En butiksdetektiv havde observeret de mistænkte pakke emballagen af varerne og lægge tingene i en medbragt taske. De tre mistænkte var en 38-årig kvinde fra Haslev, en 41-årig kvinde fra Skive og en 22-årig mand fra Svinninge. De blev alle sigtet for butikstyveri.
Butikken fik varerne retur og havde intet erstatningskrav.