En 31-årig mand fra Svinninge blev anholdt, efter at politiet klokken 19.31 modtog anmeldelser om uro på Rådhusvej i Asnæs. Manden var meget påvirket og skabte utryghed. Han havde knust en rude, forsøgt at sparke en dør ind og fremsat trusler ved et kulturnat-arrangement i Asnæs Centret.
En patrulje ankom til stedet og anholdt manden. En polititjenestemand blev udsat for vold flere steder på kroppen. Den 31-årige er sigtet for vold mod tjenestemand og fornærmelig tale mod tjenestemand.
Manden var netop blevet løsladt efter at have afsonet en dom for vold. Han er blevet fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til den 24. november.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi