BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Jeg er en kvinde på 39 år med cerebral parese. Jeg bor i en lejlighed i Svinninge med min frikanin Bastian. og vi har brug for dig, til at hjælpe os med hverdagen.
Dagene er blandt andet fyldt med min store passion som er heste og ridesport. Jeg dyrker western disciplinen Reining med min skønne hest Goldy, en American Quarter hoppe på 12 år.
Vi er et godt match, og vi er blevet 3 gange Danmarksmester, i 2020 og 2021 og 2022 samt Europamestre i 2021 og 2022☺
Ud over hestesport interesserer jeg mig for det handicappolitiske felt og har været med i både dokumentarudsendelser og kampagnefilm, blandt andet Mormors Bordel med Karen Thisted og Suzanne Bjerrehus. Jeg holder også af en god koncert eller en tur i biografen.
Jeg har brug for hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp. Jeg har stand-funktion med støtte og 90% funktion i højre hånd. Jeg har ingen selvstændig gangfunktion, udover med støtte at kunne tage de få skridt, der er behov for ved forflytning mellem f.eks. kørestol og toilet eller mellem kørestol og seng. Jeg anvender el-kørestol, som jeg selv betjener med min højre hånd, når jeg færdes inde eller ude.
Jeg søger en stabil, ansvarsfuld og omsorgsfuld person til mit team
Jeg søger en stabil hjælper, der er glad for dyr (især hest og kanin) som kan se sig selv i en struktureret hverdag. Jeg har egen bil (kassevogn) som du skal køre, samt hestetrailer. Det er derfor nødvendigt med et B/E kørekort som du enten har eller er villig til at erhverve dig.
Vagtplanen i teamet kører efter et fast 4 ugers rul, og det er mandag og fredag kl. 7.00 - 7.00, jeg mangler dækket. Enten kan det blive 2 deltidstillinger på 18 timer i gennemsnit pr. uge, eller det kan blive 1 fuldtidsstilling med 36 timer i gennemsnit pr. uge. Derudover er teamet selvdækkende, hvilket
betyder, at teamet dækker hinanden ved sygdom og ferie. Derfor er der også mulighed for ekstra timer/vagter ved sygdom og ferie.
Jeg tilbyder et røgfrit arbejdsmiljø, og et personalerum, hvor man kan trække sig tilbage efter behov.
Jeg har stort fokus på det gode arbejdsmiljø og ser det som et fælles ansvar at sørge for dette. Jeg værdsætter derfor god og åben kommunikation, og derved sikrer en høj trivsel for alle i teamet.
Uge 1 fredag kl. 07.00 - 07.00 24 timer
Uge 2 ingen faste timer, men gerne til rådighed ved ferie eller sygdom i det øvrige team
Uge 3 mandag kl. 07.00 - 07.00 24 timer
Uge 4 fredag kl. 07.00 . 07.00 24 timer
Det praktiske omkring jobbet
- Startdato: hurtigst muligt
- Fast deltids- eller fuldtidsstilling
- Sidste frist for ansøgning 1. januar 2024
- Jeg afholder samtaler løbende
- A Priori forbeholder sig retten til at fjerne jobopslaget før sidste frist, hvis den rette kandidat er fundet
- Hører du ikke noget fra mig inden 5. januar 2024, er stillingen enten besat til anden side eller, du er ikke kommet i betragtning til stillingen.
LØN- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat af A Priori, som indhenter børne- og straffeattest ved ansættelse.
Løn og ansættelsesvilkår Jf. BPA- handicaphjælperoverenskomsten, spørgsmål om dette kan rettes til konsulenterne Bo Andersen eller Gitte Jensen på tlf. 25941212 / 25940202 eller e-mail: bo@a-priori.dk / gittej@a-priori.dk
Ansøgning til stillingen skal ske skriftligt til mig (Frigg Birt Müller) og CV med foto samt eventuelle relevante referencer på mailadressen: friggmuller@outlook.dk
Jeg ser frem til at modtage din ansøgning ☺
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
A priori ApS, Rytoften, 8210 Aarhus V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957067