Et uheld indtraf kl. 22.17 på Landevejen ved Svinninge mod vest, da en 30-årig mand fra Kalundborg kommune forsøgte at overhale og kørte ind i en forankørende bilist. Heldigvis kom ingen alvorligt til skade ved uheldet.
Den 30-årige bilist blev anholdt, da det viste sig, at han havde en alkoholpromille over det tilladte. Han blev taget med til en blodprøveudtagelse og vil senere høre mere i sagen.