Kirkesanger ved Hjembæk og Svinninge kirker

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hjembæk-Svinninge sogn søger en kirkesanger pr. 1/3 2024 eller snarest muligt.

Stillingen er som udgangspunkt på 12 timer pr. uge.

Kirkesangeren leder sammen med organisten menighedssangen ved gudstjenester, kirkelige handlinger og sogneaktiviteter. Derfor søger vi en kirkesanger med en god og bærende sangstemme. Der vil også være mulighed for solosang, så det vil være en fordel med rutine i både nodelæsning og et veludbygget solo-repertoire.

Vi søger en person, der er i stand til at varetage jobbet med entusiasme og indlevelse og som har lyst til at engagere sige i et frugtbart samarbejde med gode kolleger og menighedsråd.

Ansættelse sker ved Hjembæk-Svinninge Sogns Menighedsråd beliggende ved Svinninge Kirke. Stillingen indebærer en forpligtelse til lejlighedsvis at gøre tjeneste i Kundby i overensstemmelse med de aftaler, menighedsrådet har indgået med Kundby menighedsråd.

Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10-Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.                                                               

Årslønnen aftales inden for intervallet 290.698,37 kr. – 424.866,23 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 298.158,65 kr.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.406,00 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 966,80 kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Menighedsrådets forslag til lønniveau er 8.690 kr. inkl. tillæg ved ansættelse på 12 timer (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Sognepræst Asbjørn Janke Hansen på 61 27 28 46

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 9176fortrolig@km.dk.

Ansøgningen med relevante bilag skal være menighedsrådet i hænde senest den 2. februar 2024.

Ansættelsessamtaler/prøvesyngning forventes at finde sted uge 6-7.

Menighedsrådet kan oplyse, at der er tre måneders prøvetid, samt at der vil blive indhentet børneattest.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(12-12 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

1942, Kirkevej, 4520 Svinninge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5972099

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet