Døgnrapporten i Svinninge: onsdag den 15. december

Profilbillede
dato

Svinninge er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Døgnets anmeldelser vedrørende:


Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Kalundborgvej, Kalundborg
Solbakken, Svinninge
Hedemøllevænget, Roskilde

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Højerupvej, Store-Heddinge


Kvikke borgere afslørede tyv – Ringsted og Køge

Kl. 13.14 modtog politiet en anmeldelse om et mistænkeligt forhold i Ringsted. En kvik borger havde bemærket en mand, som holde i vejkanten på Tinvej i Ringsted og læssede en større mængde teknik produkter ind i en bil, inden han kørte fra stedet. Anmelderen fandt optrinnet så suspekt, at han kontaktede politiet. Ikke lang tid efter kom endnu en anmeldelse, denne gang fra en adresse i Køge. Her havde endnu en vågen borger set den mistænkelige person tømme bilen for teknik. En patrulje blev sendt til adressen i Køge, hvor de fandt bilen parkeret.

De traf ikke den mistænkelige mand, men fandt frem til hans opholdssted tæt ved. Værelset blev ransaget, hvor politiet fandt en større mængde teknik, som viste sig at være stjålet fra en computerforretning i Ringsted tidligere på dagen. Der var tale om 12 gaming computerskærme og en induktionskogeplade til en samlet værdi af omkring 35.000 kr. Under ransagningen fandt politiet desuden oplysninger, der kunne identificere den mistænkte i sagen, en 22-årig mand fra Litauen.

Den mistænktes bil viste sig at være em udlejningsbil, som nu er i politiets varetægt, mens sagen efterforskes. Det er ikke lykkedes politiet at finde den 22-årige mand endnu, men han er efterlyst til sagen. Kosterne blev leveret retur til virksomheden.

”Det er fremragende når kvikke borgere med det samme ringer til politiet, hvis de ser noget mistænkeligt. Så fik vi mulighed for at gribe ind og opklare sagen” siger politiinspektør Michael Flemming Rasmussen.

Narkokørsel i frakendelsestiden – Lillevangsvej, Greve

Kl. 14.53 stoppede en patrulje e 34-årig mand fra Greve på Lillevangsvej i Greve. En narkometertest viste, at han var påvirket af kokain og hash. Han var desuden frakendt kørekortet. Han blev sigtet, anholdt og fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Når svaret på blodprøveanalysen kommer vil han høre mere i sagen.

Indbrudstyve brugte peberspray – Kærvang, Lille-Skensved – Køge

Kl. 16.05 fik politiet en anmeldelse om en groft indbrud på Kærvang i Lille-Skensved ved Køge. En ung mand var hjemme, da tre udenlandske mænd begik indbrud på adressen via et kældervindue. Den unge mand alarmerede en nabo, som forsøgte at tilbageholde en af mændene, som nu var kommet ind i huset. Indbrudstyven sprøjtede peberspray mod naboen, som blev ramt i ansigtet, men det til trods fortsatte han jagten på gerningsmændene. De tre mænd flygtede fra huset med den handlekraftige nabo i hælene. De løb ad en sti i retning mod Hovedgaden, hvor de satte sig ind i en hvid varebil/kassebil på danske nummerplader og kørte fra stedet.

A: Mand, 20-27 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Mellemlangt, Talte: Østeuropæisk, Iført: Sort jakke, hvor hætten var trukket op, halsedisse som maskering, sorte bukser., Bevæbning: peberspray

B: Mand, 18-20 år, 170 cm, Kropsbygning: Spinkel, Talte: Østeuropæisk, Iført: Kakifarvet camouflagejakke, Medbragte: Lille blå rygsæk

C: Intet signalement pt.

Flere patruljer kørte til området, hvor der også blev søgt med hunde efter spor. Det lykkedes ikke at finde frem til de mistænkte. Politiet foretog gerningsstedsundersøgelse og afhøring af de tilstedeværende. Naboen var ved godt mod, og han var ikke kommet noget alvorligt til. Den grove sag efterforskes nu, og politiet søger i den forbindelse vidner. Borgere, der har bemærket de beskrevne personer eller en hvid kassebil i området tirsdag eftermiddag bedes ringe til politiet på tlf. 114.

Unge mænd redde kvinde ud af brændende hus – Amstue Allé, Ringsted

kl. 17.13 slog to unge mænd alarm, da de havde set det brændte i et rækkehus på Amstue Allé i Ringsted. De to store drenge på 16 og 17 år fra Ringsted gik tilfældigt forbi huset, da de så et orange skær i en vindueskarm, og så en brændende juledekoration. De forsøgte i første omgang at banke på ruden, men da de ikke fik kontakt til nogen løb de om til hoveddøren, hvor de fik kontakt til en ældre kvinde, der sad i kørestol.

Huset var fyldt med røg, men det lykkedes de unge mænd at få reddet kvinden i 60´erne ud af huset. Politi, brandvæsen og ambulance kom frem kort efter, og branden blev hurtigt slukket før den forårsagede større skader på huset. Kvinden blev kørt til sygehuset til observation for røgforgiftning, men hun var ikke kommet noget alvorlig til. De to unge mænd bliver nu indstillet til dusør for deres helteindsats, som med stor sandsynlighed reddede kvindens liv.

Bil med kokain – Absalonsvej, Holbæk

Kl. 19.30 stoppede en patrulje en bil på Absalonsvej i Holbæk i et rutinetjek. I bilen befandt sig fire mænd i 20´erne fra Holbæk og Kalundborg. Føreren var ikke påvirket under kørslen, men passagerne blev skønnet påvirket af narko. Politiet ransagede køretøjet og visiterede de yngre mænd. En 24-årig mand fra Holbæk gemte kokain i små poser helt tæt på kroppen. I alt 13 små ziplock – pølsemandsposer med kokain blev taget fra ham. De andre mænd havde ikke noget ulovligt på sig.

Den 24-årige blev sigtet for at besidde narko med henblik på videresalg, hvilket han nægtede. Han var kortvarigt anholdt, men politiet behandlede sagen, hvorefter han blev løsladt igen. Betjentene kontrolvejede kokainen til samlet 10,36 gram. Den 24-årige vil senere høre mere i sagen når den skal afgøres.

Narkokørsel – Valdemar Sejrsvej, Holbæk

Kl. 21.33 sigtede og anholdt en patrulje en 25-årig mand fra Holbæk, da han kørte narkokørsel i en personbil. Han blev stoppet på Valdemar Sejrsvej, hvor han kørte mod syd. Den 25-årige fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Nu venter politiet på resultatet af blodprøven, hvorefter han vil høre mere om sagens videre gang.


Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestsjællands Politi.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi