Bliv støtteperson for en musikglad pige med særlige behov hos DUOS

dato

Har du lyst til at gøre en forskel for en pige, der drømmer om at blive MGP-stjerne? Er du god til at skabe ro og tryghed, samtidig med at du kan give plads til sjov og nærvær? Så læs her!

Om opgaven

Vi leder efter en omsorgsfuld person, som kan blive en stabil støtte for en livsglad pige på 7 år. Pigen elsker alt, der har med musik og dans at gøre – og MGP er et af de store højdepunkter. Hendes dage er præget af en blanding af socialt samvær og stille øjeblikke, hvor hun slapper af med Netflix under sin tyngdedyne. Når relationen er etableret mellem jer, vil hun elske at bygge LEGO, se dansevideoer eller bare hygge sig sammen med dig.

Pigen er diagnosticeret med Aspergers og ADD, hvilket for hende betyder, at hun har brug for et stabilt og roligt miljø for at kunne føle sig tryg. Hun kan blive hurtigt overstimuleret, og derfor er det vigtigt, at du kan møde og hjælpe hende med at regulere sine følelser, når hun bliver stresset. Som person spejler hun sig meget i dem omkring hende, så din ro og tålmodighed er afgørende for at skabe nogle gode timer sammen. Når hun føler sig presset, kan hun have svært ved at overskue sine omgivelser, og i disse situationer er det vigtigt at give hende tid og plads til at komme sig.

Du vil også skulle hjælpe med personlig pleje, hvis der skulle opstå et uheld.

Om dig

Vi søger dig, der er åben og autentisk. Du er rolig og nærværende og tager tingene i pigens tempo. Du har en naturlig evne til at skabe tryghed og har erfaring med børn med særlige behov – eller en stor lyst til at lære det. Det vigtigste er, at du er empatisk, tålmodig og ikke er bange for at give et kram eller sidde tæt i sofaen, når der er brug for det.

Arbejdstider

25 timer om måneden, gennemsnitligt 5 timer om ugen. 
Hver onsdag i tidsrummet fra kl. 08.00/09.00 til kl. 15.00/16.00.

 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (7-8 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6156337

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet