Kl 10.38 forsøgte politiet at få en personbil til at standse, da den kørte rundt med en manglende nummerplade, men føreren valgte at gasse op og køre fra stedet. Politiet fulgte efter køretøjet, der kørte med hastigheder på op mod 190 km/t på en rute, der bl.a. gik gennem Svinninge og Hørve. Ved Christian Hansens Vej i Svinninge røg bilen ud på en mark og sad fast i et buskads, og føreren stak derefter af til fods og smed under flugten en kniv fra sig. Selvom politiet søgte med hunde i området, lykkedes det ikke i første omgang at finde manden, men efterforskningen fortsætter i sagen og politiet har en vis ide om, hvem manden er. Der var tale om en sort BMW og politiet hører gerne på 114 fra folk, der måtte undvige som følge af mandens hasarderede kørsel. Bilen er nu beslaglagt.
Bil ville ikke standse
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi