Administrativ medarbejder med flair for data

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Moment søger på vegne af Andel Energi en administrativ medarbejder, som har flair for data og et skarpt øje for detaljen. Du vil sidde i afdelingen for Data og Processer, som er en del af en større afdeling på 20 medarbejdere. Det er en afdeling, der har korte beslutningsveje, et højt humør og fokus på det gode kollegaskab. Arbejdsopgaverne vil tider være komplekse, men også være præget af rutine, og efter god oplæring vil du være selvkørende på opgaverne.

Jobbet

Som Andel Energis nye administrative medarbejder indgår du i et dedikeret team, hvor du varetager afgørende administrative opgaver og datahåndtering. Du vil håndtere diverse administrative opgaver.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Behandling af kontrollister
  • Kontakt til kolleger for afklaring af fejlsager
  • Ajourføring af stamdata
  • Sagsbehandling inkl. flytninger, håndtering af elvarmesager mv.
  • Fejlrettelser

Andel Energi sørger for en grundig oplæring, så du bliver tryg ved dine opgaver i det helt rigtige tempo.

Din profil

Vi leder efter dig, som trives på kontoret med din PC, som dit vigtigste værktøj og har en god procesforståelse. Vi søger derudover dig, der kommer med en god energi og et godt humør. Du skal trives med at arbejde i mindre teams, hvor arbejdsmængden løses i fællesskab. Vi lægger vægt på, at du har et stort fokus på datakvalitet og tager ansvar for dine arbejdsopgaver og kan løse dem selvstændigt. Der er tit travlt, så det er vigtigt, du kan bevare roen og være lydhør overfor dine kolleger – selv om det går stærkt.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er udadvendt og detaljeorienteret
  • Er proaktiv og selvkørende
  • Kan fordybe dig i data samtidig med at du holder overblikket
  • Er struktureret og omhyggelig med dine arbejdsopgaver
  • Har flair for IT, og kendskab til Office-pakken

Det er en fordel hvis du har kendskab til SAP, men ikke et krav.

Praktisk

Din arbejdsplads bliver hos Andel Energi i Svinninge.

Arbejdstid: 37 timer om ugen, mandag-fredag indenfor normal kontortid.

Opstart er 1. maj 2024 og vikariatet løber til årets udgang, med mulighed for forlængelse.

Løn: Du vil modtage en timeløn på 195kr. + et overenskomstbaseret tillæg på 9%.

Moment varetager første del af rekrutteringsprocessen, hvor efter der vil være personlige samtaler hos Andel Energi efter påske, hvor det forventes du kan deltage.

Tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag, da vi løbende ringer kandidater op.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

MOMENT A/S, Vester Farimagsgade, 1606 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6017513

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet